Salgs- og leveringsbetingelser

1. Anvendelse og gyldighed

Enhver ydelse, herunder udvikling, rådgivning, uddannelse og undersøgelser, leveres, uanset om RiLi Consulting fungerer som hoved- eller underleverandør, i henhold til  "Almindelige betingelser for konsulentbistand". Kundens angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordre, accept, købsbetingelser m.v. anses ikke som en fravigelse af disse vilkår, med mindre RiLi Consulting skriftligt har accepteret fravigelserne.

2. RiLi Consulting ydelser

RiLi Consulting skal levere de specificerede konsulentydelser samt levere forskellige serviceydelser i forbindelse hermed, jfr. særskilt aftale herom (herefter benævnt "aftalen"). RiLi Consulting er berettiget til at lade sine forpligtelser i henhold til aftalen udføre af underleverandører. Såfremt der i en af RiLi Consulting foreslået løsning indgår software eller andet, hvortil RiLi Consulting ikke har rettighederne, indgås separat aftale mellem Kunden og tredjemand herom. Konsulentbistanden udføres, medmindre andet er skriftligt aftalt, indenfor normal arbejdstid som er mandag til torsdag kl. 8.00 – 16.00, fredage og dagen før helligdage dog 8.00 – 15.00, bortset fra helligdage, 1. maj, Grundlovsdag, nytårsaftensdag samt juleaftensdag. 

3. Kundens medvirken

Kunden er forpligtet til at stille de for opgavens løsning nødvendige oplysninger og andet materiale til rådighed for RiLi Consulting. Til at forestå kontakten med RiLi Consulting skal Kunden udpege en nærmere angivet medarbejder, til hvem enhver henvendelse vedrørende aftalen skal rettes. Den af Kunden udpegede medarbejder skal være berettiget til at indgå bindende aftaler på Kundens vegne. RiLi Consulting er berettiget til at anvende faciliteter og medarbejdere hos Kunden i det omfang, RiLi Consulting finder dette nødvendigt, og Kunden er forpligtet til vederlagsfrit at stille disse til rådighed for RiLi Consulting. 

4. Vederlag

Såfremt der ikke er indgået anden skriftlig aftale herom, beregnes RiLi Consulting vederlag på grundlag af den tid, der er medgået til løsningen af opgaven i overensstemmelse med de gældende timesatser i henhold til den til enhver tid gældende prisliste. Der betales fuldt vederlag for rejsetid. Arbejde udenfor nævnte normale arbejdstid vederlægges med dobbelt timesats. Alle prisangivelser er eksklusive moms og andre afgifter.

  • Timetakst normaltid: 1.200,00 kr./time

  • Dagstakst v/fortløbende opgaver 8.000,00 kr.

5. Udlæg

Udover det i pkt. 4 nævnte vederlag har RiLi Consulting krav på godtgørelse af alle udlæg, der afholdes i forbindelse med løsningen af opgaven, herunder udgifter til transport (jf. gældende statstakst), ophold og forplejning.

6. Betalingsbetingelser

Såfremt der ikke er truffet anden skriftlig aftale herom, faktureres de afholdte udlæg og RiLi Consulting vederlag bagud hver 14. dag for den i de forgangne 14 dage anvendte tid. Fakturaen forfalder pr. fakturadato. Betaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato. Ved overskridelse af betalingsfristen svarer Kunden rente med 4% pr. påbegyndt måned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato og indtil beløbet er krediteret RiLi Consultings konto i RiLi Consultings pengeinstitut.

7. Hemmeligholdelse

RiLi Consulting er på Kundens anmodning herom forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som RiLi Consulting modtager om Kundens virksomhed. Kunden forpligter sig til at hemmeligholde enhver oplysning vedrørende RiLi Consulting, med mindre oplysningen generelt er tilgængelig for tredjemand. Parternes hemmeligholdelsesforpligtelser vedvarer efter at andre dele af aftalen er ophørt.

8. Levering af ydelser

Levering af RiLi Consultings konsulentbistand (herefter benævnt "ydelsen") anses for sket, når RiLi Consulting har anvendt tid i forbindelse med ydelsen, uanset om det leverede indeholder mindre fejl og mangler. Ethvert af RiLi Consulting meddelt leveringstidspunkt er anslået efter bedste skøn og er ikke bindende for RiLi Consulting, med mindre det i skriftlig aftale udtrykkeligt er specificeret, at der er tale om en fast leveringstid for hele ydelsen eller delelementer af denne. Er der aftalt et fast leveringstidspunkt, er RiLi Consulting berettiget til om nødvendigt at forlænge leveringstiden med indtil 10 arbejdsdage regnet fra udløbet af den faste leveringsdato. Overskrider RiLi Consulting den forlængede leveringstid, er Kunden berettiget til konventionalbod fra udløbet af den forlængede leveringstid. Konventionalboden udgør 0,5% beregnet af den del af den aftalte købesum, som dækker den ydelse, der er omfattet af forsinkelsen for hver hele uge, forsinkelsen varer. Konventionalboden kan ikke overstige 10% af den aftalte købesum for den forsinkede ydelse. Overskrider RiLi Consulting den forlængede leveringstid med mere end 45 arbejdsdage, er Kunden berettiget til at ophæve aftalen. Vælger Kunden at ophæve aftalen, har Kunden alene ret til at få tilbagebetalt eventuelt allerede erlagt vederlag vedrørende den forsinkede ydelse, men ikke vederlag vedrørende andre ydelser, herunder udlæg, undersøgelser, uddannelse m.v. Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse, og er således afskåret fra at gøre krav på erstatning af nogen art, herunder erstatning for driftstab, følgeskader eller anden indirekte skade. Forårsages RiLi Consultings forsinkelse af forhold, for hvilke Kunden er ansvarlig, herunder eksempelvis Kundens ændring af konfiguration eller kravspecifikation, forsinkelse med levering af tekniske specifikationer eller andre oplysninger, eller udskiftning af Kundens ansvarlige nøgleperson, udskydes RiLi Consultings leveringsfrist med det antal dage, som modsvarer den opståede forsinkelse med tillæg af det antal dage, der er efter RiLi Consultings skøn nødvendige, indtil RiLi Consulting har de fornødne ressourcer til at fortsætte/gennemføre af leverancen. Kan RiLi Consulting som følge af Kundens forsinkelse ikke disponere de interne ressourcer som forudsat, er RiLi Consulting berettiget til at kræve vederlag for de medarbejdere, der var disponeret til levering af ydelsen hhv. de ekstraordinære ressourcer, som RiLi Consulting har været nødt til at anvende som følge af forsinkelsen.

9. Persondataloven

Kunden er Dataansvarlig og RiLi Consulting er Databehandler. RiLi Consulting handler alene efter instruks fra Kunden. RiLi Consulting træffer de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbrug eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. RiLi Consulting vil på Kundens anmodning give Kunden tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.

10. Reklamation og mangler

Kunden er forpligtet til straks og senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ydelsen at undersøge ydelsen for eventuelle mangler. Konstaterer Kunden mangler, skal Kunden straks fremsende skriftlig reklamation indeholdende specifikation af den pågældende fejl og beskrivelse af fejlens konsekvens for Kundens benyttelse af det leverede. Reklameres der ikke rettidigt, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet. Ethvert mangelskrav, uanset art, skal være gjort gældende inden for 6 måneder efter leveringstidspunktet. Undlader Kunden dette, kan Kunden ikke efterfølgende påberåbe sig manglen. RiLi Consultings ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til efter RiLi Consultings valg at foretage omlevering, afhjælpning eller at meddele Kunden et af RiLi Consulting fastsat forholdsmæssigt afslag. Kunden kan således ikke kræve erstatning af nogen art, herunder erstatning for driftstab, følgeskade eller andet indirekte tab. RiLi Consulting er uden ansvar for, om de af Kunden forventede resultater opnås, med mindre RiLi Consulting skriftligt og udtrykkeligt har påtaget sig et sådant ansvar.

11. Produktansvar

For produktansvar er RiLi Consulting ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. RiLi Consulting fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag. Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele RiLi Consulting, såfremt Kunden bliver bekendt med, at der er indtrådt en skade forårsaget af det leverede, at tredjemand påstår, at der er indtrådt en sådan skade, eller at der er fare for, at der vil indtræde en sådan skade. I den udstrækning RiLi Consulting måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde RiLi Consulting skadesløs i samme omfang, som RiLi Consultings ansvar er begrænset i henhold til nærværende pkt.

12. Begrænset hæftelse

I det omfang RiLi Consulting måtte rådgive Kunden om dennes edb-konfiguration, opsætning m.v., sker dette uden ansvar for RiLi Consulting. RiLi Consulting hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed, ikke for indirekte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af data eller omkostninger i forbindelse med retablering heraf, tab af goodwill, forvanskning af meddelelser, tab af forventet besparelse og lignende. RiLi Consultings ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 25% af det beløb, Kunden har erlagt for den ydelse (eller mangel på samme), hvorpå kravet baseres. Uanset størrelsen af vederlaget for ydelsen, er RiLi Consultings samlede erstatningsansvar beløbsmæssigt maksimeret til kr. 25.000.

13. Immaterielle rettigheder

RiLi Consulting har alle rettigheder til resultaterne af ydelsen (herefter benævnt "resultaterne"). Kunden skal respektere RiLi Consultings rettigheder, og Kunden er ansvarlig for tilsidesættelse af disse rettigheder, herunder uberettiget videregivelse af resultaterne til tredjemand. Kunden erhverver alene en ikke-eksklusiv, uoverdragelig brugsret til resultaterne og må ikke foretage ændringer heri.

14. Markedsføring

RiLi Consulting er berettiget til i eget markedsføringsmateriale at anvende Kunden og det leverede som reference, herunder eventuelt med en kort beskrivelse af projektforløbet.

15. Forhold uden for RiLi Consultings kontrol

RiLi Consulting er ikke ansvarlig overfor Kunden, når følgende omstændigheder indtræder efter aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen: krig og mobilisering, oprør og uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockouts, vareknaphed, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratræden af nøglepersoner, edb-vira eller andre omstændigheder, som RiLi Consulting ikke er direkte herre over. I dette tilfælde er RiLi Consulting berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt ansvarsfrit annullere aftalen helt eller delvist.

16. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem RiLi Consulting og Kunden skal afgøres efter dansk ret. Førnævnte lovvalgsregel omfatter dog ikke dansk rets internationale privatretlige regler. Tvisten skal efter RiLi Consultings valg afgøres med Byretten som rette værneting eller ved voldgift ved en af Det Danske Voldgiftinstitut nedsat voldgift i overensstemmelse med "Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftinstitut". Uanset ovenstående kan RiLi Consulting dog altid vælge at sagsøge Kunden ved dennes hjemting.